3D fræsning

Nyhed – 3D fræsning i sten og andre materialer

Vi vil gerne introducere de nye muligheder vi kan tilbyde hos Rubin stuk & Søn ApS.
– Den første stenrobot i norden i 2017.

3D Scanning:
Vi 3D scanner emner og arbejder med billedfilerne, vi bruger 3D scanningen til blandt andet at designe forme og skabeloner, digitalisering af kunst og kulturarv, skalering af modeller og direkte Scanning af arkitektur til fræsning i b.la. sten, beton, træ, gips, plast, skum. Vi kan scanne med en nøjagtighed ned til 0,1 mm uanset miljø og arbejdsforhold.

CAD/CAM:
Vi restaurerer og bearbejder de scannede billedfiler og omdanner scanningen til en CAD tegning. Det er i denne proces hvor vi visualiserer, skalerer og programmere billedfilerne om til et maskinsprog som robotten kan arbejde med og hvor alle elementerne kan samles og afprøves i tegneprogrammet inden fræsning. I CAM delen vælger vi værktøjer og lægger værktøjsbaner på emnerne. Derefter kører vi et kontrolprogram på computeren, for at undgå kollisioner mellem værktøj og materiale.

3D fræsning:
Vores nyeste værktøj er en 7 akslet robot med mulighed for vandafkøling. Robotten kan arbejde med emner op til H: 3 meter B: 2,5 meter og kan håndtere emner med en vægt på max. 15 ton. På grund af det tilhørende rotorbord, kan robotten komme hele vejen rundt om emnet, lave undergravninger og udføre dybe udskæringer, hvor håndværktøj normalt kan komme ind.

Håndværk:
Robotten har en nøjagtighed på 0,5mm. Der kan fræses i forskellig afstand fra emnet alt efter hvor meget håndværk der skal lægges i finish på overfladen, men der vil altid være noget håndværk efter endt fræsning.
For at der ikke sås tvivl om hvorvidt vi kan bevare det gamle håndværk, vil jeg gerne understrege at vi i Rubin Stuk & Søn ApS stadig er en håndværksvirksomhed som værner om, og er stolte og bevidste om vores fag. Dette tiltag blev taget da vi i 2012 så de mange muligheder i at kunne 3D scanne emner, i højt tempo og præcisionen hvormed arbejdet kunne færdiggøres. Det er en spændende fremtid hvor ny teknologi blandes med et gammelt håndværk.

Vi håber at det har fanget Jeres interesse og at I vil komme forbi og se mulighederne i de nye tiltag vi har gjort os.

Det vil glæde os hvis I kunne finde tid til et besøg hos Rubin Stuk & Søn ApS efter d. 01.05.17. Vi mener det vil åbne for mange nye muligheder både for os selv og vores samarbejdende firmaer.
Skriv venligst til vores mail info@rubin-stuk.dk for at fastlægge en dato for en fremvisning eller et innovations møde.

 

Download PDF brochure